Det er de gode, gamle pinseliljer. Ældre mennesker husker dem tydeligt, for alle havde dem i deres haver engang. De var og er nemme, robuste, bliver aldrig syge, kan holde i generationer, med mindre der kommer en gravemaskine på tværs, eller en have bliver så gammel og skygget, at selv pinseliljer må give op.

Jeg har masser af dem, for jeg var heldig at have en svigerinde, der gav mig nogle. Men mange mennesker har dem ikke og drømmer om dem. Og desværre må jeg sige, at de er vanskelige at få fat i. De store løgfirmaer forhandler dem ikke, for der er ikke penge i dem - de er lidt besværlige i forbindelse med optagning og tørring.

Så den eneste reelle mulighed er at holde ører og øjne og især næser åbne. Få tigget sig til en lille flok af de eftertragtede blomster hos nogen, der har dem i forvejen og få dem indført i egen have. Husk i den forbindelse, at det er langt bedre at flytte dem om foråret efter blomstringen end længere hen på sommeren. Så kan de komme direkte i jorden efter flytningen og undgår den problematiske udtørring. Pinseliljer skal ikke lægges, de skal plantes om.

Advarsel: De gamle pinseliljer dufter stærkt og dejligt. Det er jo derfor, at man husker dem så godt.
Læs mere:
Værd at vide om løg og knolde
Pinseliljetid